
Nyheder


Interessant dansk forskning præsenteret på verdens største hjertekongres Den årlige kongres for American Heart Association bød på flere interessante danske forskningsnyheder. Blandt andet viste den danske forskning, at ældre patienter med kredsløbschok formentlig ikke har gavn af en hjertepumpe, og at iltmætningen ikke har nogen betydning for udfaldet for patienter i en hjertelungemaskine.

Overlæge om amerikansk hjertekongres: Danske studier var gode Overlæge og professor Jacob E. Møller er netop vendt hjem fra årets kongres for American Heart Association, og selvom han lagde mærke til flere interessante studier, så han ikke meget, som kommer til at ændre noget for patienter lige her og nu. Et dansk studie imponerede ham til gengæld meget.

Regeringen indgår bred aftale om life science-strategi Et bredt flertal har indgået en aftale om en ny life science-strategi med fokus på alt fra sundhedsdata til det kommende danske formandskab for EU’s ministerråd. Det vækker begejstring hos Lægemiddelindustriforeningen og Medicoindustrien.

Når du strammer garnet: Hvorfor kvæle europæisk innovation? Det er afgørende, at man fra politisk side som minimum opretholder og gerne styrker den europæiske lægemiddelindustris konkurrenceevne. Men på europæisk plan gør vi det akkurat modsatte, og regulerer frem for at investere. Imens Europas globale konkurrenter årligt øger deres forspring med syvmileskridt, har vi forfærdeligt travlt med at binde vores snørebånd sammen, skriver Martin Dræbye Gantzhorn, partner i Gorrissen Federspiel.
Skriv en kommentar
Ny EU-lov om lægemidler rammer dansk mur i Ministerrådet Uenighed bremser reformen af EU’s lægemiddellovgivning i Ministerrådet. Danmark og allierede lande bør søge kompromiset, lyder det fra kilder tæt på forhandlingerne. Men kompromiset bekymrer industrien.

Aftaler om risikodeling er vejen frem for genterapier, men ikke for alle nye lægemidler ANALYSE: På mødet i juni anbefalede Medicinrådet genterapien, Hemgenix, til hæmofili B-patienter. En aftale om risikodeling mellem Amgros og CSL Behring har fjernet usikkerheden, og prisen er også sat ned. Aftaler om risikodeling er vejen frem, hvis flere gen- og avancerede terapier skal i brug i det danske sundhedsvæsen, men de er langtfra løsningen for alle lægemidler uden markedsadgang i dag.
Skriv en kommentar
Analytiker om ventende grønt lys til ungarsk kommissær: »Der er en fejde mellem de forskellige partigrupper« Godkendelsen af ungarske Olivér Várhelyi som EU-kommissær for sundhed er trukket ind i en større politisk kamp. Utilfredsheden i EU-Parlamentet handler bl.a. om abort og vacciner og trækker tråde til det ungarske styre, fortæller Rasmus Egmont Foss, analytiker ved Tænketanken Europa.

Ida Sofie Jensen om ny sundhedsreform: En god dag for sundhedsvæsenet Regeringens aftale om en sundhedsreform bliver rost af Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, og Peder Søgaard-Pedersen, underdirektør i Dansk Industri. De er bl.a. begejstret for fokus på digitalisering og innovation i aftalen.
